99% af vores elever består i første hug!
MC-kørekort i Århus og Fausing
Hos køreskolen Driveteam tilbyder vi MC kørekort i Århus og Fausing
Århus - 4 uger
Skanderborgvej 32
8000 Aarhus C
Se forløb
I Århus afdelingen starter Driveteam et turboforløb ca. en gang pr. måned.
Teoriundervisningen foregår 2 gange ugentligt, mandag og torsdag fra 19.00 – 22.00.
Fausing - 7 uger
Nordkystvej 2
8961 Fausing
I Fausing afdelingen starter Driveteam et forløb to gange i første og anden halvår.
Alt er aftalt inden start og køretiderne booker du online. Du vil kende dato for teoriprøve og køreprøve senest første teoriaften.
På disse hold, er der kun MC kursister og ikke andre kategorier.
Det er en fordel, at du skaffer en lægeerklæring som skal være afleveret til os, senest 3 dage efter din start.
MC kørekortet hos driveteam:
Når du vælger at tage kørekort hos os, vælger du netop: Effektivitet, grundighed, erfaren instruktør og livlig undervisning.
Hvem er jeg:
Jeg hedder Soran og har kørt MC siden jeg var 18 år. Udover at have kørt MC i godt 30 år, har jeg været MC kørelærer i snart 20 år. Dertil har jeg været Instruktør for ’køresikkerhed’ på Tradium Ring Djursland og har været med til at udvikle kurserne.
Teorien:
Hos os foregår teorien ved tavlen og med stort engagement. Undervisningen tager udgangspunkt i personlige erfaringer, statistikker og anbefalinger fra havarikommissionen. Alt dette uden at gå på kompromis med det sjove ved at tage Mc kørekort.
Vi blander ikke bil og MC elever sammen. Hos os er et MC-hold, et rent MC-hold.
Praktisk undervisning
Undervisning i kørslen forgår på fantastiske maskiner og altid på veltilrettet ruter med masser af sving og fokus på køreteknik.
Teoriprøve
Efter blot 8 teoriaftener, er du klar til teoriprøven. Tidspunktet for teoriprøven kender du allerede ved første teorilektion og samme aften aftales al undervisning i teori og kørsel.
Praktiskprøve
Når teoriprøven er klaret, skal du blot på køreteknisk anlæg og dernæst skal vi afholde den sidste kørelektion og umiddelbart derefter er det køreprøven.
Forklaringer
- Der er tale om i alt 8 teoriaftner (Hver mandag og torsdag i 4 uger)
- Man skal på manøvrebane kun én gang
- MC1 – MC6 er kørsel på vej og starter og slutter på køreskolen
- MC7 er kørsel på vej og starter og slutter i Odder. (knudsminde 6) (For at lære byen at kende, da køreprøven foregår i Odder)
- Man skal på køreteknisk anlæg én gang
- Køreprøven foregår i Odder (Knudsminde 6)
Efter kørekortet
Hos driveteam er der fokus på to ting efter et veloverstået forløb:
1. Sikkerhed
2. Det sociale
Derfor har vi en lukket Facebookgruppe for alle vores elever, hvor vi udveksler erfaringer, debattere og arrangere fælles tur og køretekniske kurser. I dag tæller vi 290 medlemmer.
Motorcyklerne (pt. råder vi over)
- 3 stk MT07 75 HK til stor kørekort
- 1 Stk Suzuki SV 650 (Sænket) til stor kørekort
- 2 stk MT07 48 HK til A2 (een af dem sænket)
- 1 stk suzuki GSX125F
- Alle med ABS naturligvis
Udstyr
Gratis lån af alt udstyr (Du skal medbringe lange underbukser og langærmet trøje) eller ski undertøj.
Hvad må du tage
- A 1 – Lille motorcykel (0-15 hk, 0-125 ccm) Du er 18 – 20 år og har aldrig haft kørekort til motorcykel.
- A 2 – Mellem motorcykel (0-48 hk, ubegrænset kubik, dog født med max 96 hk) Du er 20-24 år og har aldrig haft kørekort til motorcykel, eller haft mindst 2 års erfaring på A 1 og bestået en køreprøve.
- A – Stor motorcykel (0-ubegrænset hk, ubegrænset kubik): Du er 24 år eller har haft mindst 2 års kørselserfaring A2 og bestået en køreprøve. (hvis du har lille kørekort efter de gamle regler, kan du når du er fyldt 22 år få til stor mc efter består køreprøve).
Booking af manøvrebane/køretimer