Driveteam - Køreskole i Århus - Kørekort til bil, MC/motorcykel, trailer og generhvervelse
Trailer

Skal du køre med trailer, campingvogn, hest, båd eller vil du bare være forberedt?

Regler for kørsel med anhænger
1. maj 2009 kom der nye regler for kørsel med anhænger. Det betyder, at der nu gælder forskellige regler afhængig af, om du har et almindeligt kørekort (kategori B) som er erhvervet før eller efter 1. maj 2009.

Hvis du har erhvervet kørekort 1. maj 2009 eller derefter må du ved beregning af 50 kg-reglen og 3500 kg-reglen ikke længere benytte bilens "koblingsvægt".

Hvis du har almindeligt kørekort (Kategori B)
Du må altid køre med en anhænger med "Tilladt totalvægt" op til 750 kg - uanset at den samlede totalvægt overstiger 3500 kg.

Hvis du vil køre med en anhænger med "Tilladt totalgvægt" over 750 kg skal 50 kg-reglen og 3500 kg-reglen være opfyldt.

50 kg-reglen:
Bilens "Egenvægt" + 50 kg** skal være større eller lig med "Tilladt totalvægt" for anhængeren.
Hvis du har erhvervet kørekort før 1. maj 2009 må du alternativt benytte bilens koblingsvægt, hvis den er lavere end "Tilladt totalvægt" for anhængeren.

3.500 kg-reglen: "Tilladt totalvægt" for bilen og "Tilladt totalvægt" for anhængeren må ikke overstige 3.500 kg.
Hvis du har erhvervet kørekort før 1. maj 2009 må du alternativt benytte bilens koblingsvægt, hvis den er lavere end "Tilladt totalvægt" for anhængeren.
** På nogle nyere registreringsattester fremgår "Egenvægt" ikke. I stedet fremgår "Køreklar vægt". I disse tilfælde skal du benytte bilens "Køreklar vægt" minus 75 kg - i stedet for "Egenvægt" + 50. kg. For anhængeren skal du benytte køreklar vægt, hvis ikke egenvægt fremgår.

Hvis reglerne er opfyldt med "Koblingsvægten"
Hvis 50 kg-reglen og 3.500 kg-reglen er opfyldt med koblingsvægten betyder det, at du må køre med en anhænger med en "Tilladt totalvægt" der er større end koblingsvægten. I det tilfælde, må den faktiske totalvægt af anhængeren aldrig overstige koblingsvægten.

Koblingsvægten må kun benyttes hvis du har erhvervet dit kørekort før 1. maj 2009

Hvis du har anhængerkørekort (Kategori B/E)
Hvis du har B/E kørekort må "Faktisk totalvægt" for anhængeren ikke overstige bilens koblingsvægt.

Du må altså gerne køre med en anhænger med "Tilladt totalvægt" der er højere end bilens koblingsvægt, blot "Faktisk totalvægt" ikke overstiger bilens koblingsvægt.

50 kg-reglen og 3.500 kg-reglen skal således ikke overholdes hvis du har B/E-Kørekort.

 

Hvordan tilmelder man sig
Hvis du ønsker at tilmelde dig køreskolen, skal du for at starte, klikke på linket ''tilmelding'' øverst på hjemmesiden og udfylde tilmeldings formularen og vælge om du vil starte en onsdag eller en torsdag.
De efterfølgende gange kan du bare møde op til undervisningen når du har tid og lyst, blot det er indenfor vores åbningstider som du kan finde under kontakt.

Angiv venligst dato i dd-mm-åååå
DRIVETEAM køreskole · Fredensgade 26 · 8000 Århus C · Telefon: +45 86 135 544 · +45 26 133 132 · driveteam@pc.dk
Trailerkørekort
Undervisning
Priser
Generhvervelse
Priser